Kolonihavehuset

Ja, altså, kolonihavehuset er ikke bygget endnu, men planen er at det skal bygges her henover sommeren og efteråret 2017. Det bliver ca. 30m2 og bare et stort rum, stadig ingen kloak eller indlagt strøm da jeg gerne vil have det lidt primitivt. Byggelysten har været der længe, for at have et sted at overnatte i kolonihaven (andet end under pavillonen eller i hængekøje, det er ellers gjort). Her i vinters luftede jeg tanken for min kammerat der straks syntes at det var en glimrende ide og han ville gerne hjælpe mig.  Og således blev projektet sat i værk. Tegninger tegnet og byggeansøgningen sendt afsted. Og den 25. april 2017 fik jeg at vide at jeg havde fået byggetilladelse, og således har et år til det udvendige af huset skal stå færdigt.

 

Huset skal primært bygges af genbrugsmaterialer, og jeg har de sidste måneder været godt i gang med at indsamle materialer sammen med min kammerat.

Første projekt var at min nabokolonihaves hus skulle rives ned og jeg fik lov at få materialerne hvis jeg gjorde arbejdet med at rive det ned. Det var et stort arbejde og udbyttet af brugbare materialer måske begrænset. Men jeg fik en masse godt træ som jeg godt kunne bruge.

Så jeg har blandt andet hentet fundamentsten hos bekendte, 6 teressedøre i min boligforening hvor de er ved at udskifte alt, isolering og armeringjern i Årslev og gulv i Nr. Åby