Staudebedene og pilehulen

De gamle store staudebede har i mange år passet sig selv og er en smuk blanding af forskellige stauder, hvoraf jeg ikke kender navnet på mange. Men blandt dem jeg kender er der valmuer, pæoner og blå iris. De er lidt vilde i udtrykket og godt fyldt med skvalderkål, og sådan får de lov at være.

Bedene er anlagt i aflange, rundede former og kanterne imellem skaber således hyggelige stier. I mange af bedene står mindre træer.

I år har jeg tilføjet et hjørne med gamle lavendler som jeg hentede i en have ikke så langt herfra. De er noget sølle at se på endnu men jeg tror på at de bliver flotte engang til næste år.

I det ene staudebed står den hyggelige pilehule. Hulen stod i haven de min mor i sin tid købte den og nogle af stammerne er i dag ret tykke i bunden. Tidligere var den bundet sammen i toppen, men den blev at for høj og vild, derfor valgte jeg i efteråret 2016 at bøje grenene ind og sno dem sammen i toppen i stedet. Om sommeren er hulen smuk og tæt.